Hvad er forskellen på den gratis og den betalte version af Microsoft Copilot? Og skal du bruge penge på det?

Giver det mening at investere i den betalte version af Microsoft Copilot? Bliver klogere på forskellen imellem den betalte og gratis version.

Sammenligning af Microsoft Copilot og Copilot Pro

Er det værd at bruge penge på den betalte version af Microsoft Copilot? Vi forklarer forskellene og giver vores bud på, om du skal gøre det.

 

Hvis du arbejder foran en computer og ikke allerede er stødt på Copilot, så vil du i løbet af de næste par år nok komme til det. Da det er Microsoft store ”satsning”. Copilot kan man kan man både tilgå direkte i sin browser, men det er også muligt at købe en licens, hvor mulighederne er mange fler. Men giver det mening for dig? Læs videre og bliv klogere.

 

Hvad er Microsoft Copilot?

Microsoft Copilot er et AI-værktøj udviklet af Microsoft, der bygger på en sprogmodel fra OpenAI (ChatGPT), som du kan skrive til på ”menneskesprog” og få et svar tilbage i normalt sprog og ikke i kode. Det kan besvare spørgsmål, generere indhold og lave billeder. Copilot er kan tilgås i din browser, i deres mobilapp og er ellers indbygget i de fleste af deres programmer, hvilket gør det nemt at få adgang.

 

Gratis vs. betalt version af Microsoft Copilot

Gratis version af Microsoft Copilot

Før vi dykker ned i manglerne, er det værd at huske på, at selv den gratis version af Copilot er imponerende og noget vi nok ikke kunne have forestillet sig, var muligt for bare 2 år siden. Her er nogle af de vigtigste funktioner i gratisversionen:

Skærmbillede af den gratis version af Copilot

  • Brug af Copilot på web, Windows, MacOS og iPadOS
  • Adgang til GPT-4 (Den nyeste af OpenAIs sprogmodeller)
  • Adgang til GPT-4 Turbo og GPT-4o i ikke-spidsbelastningsperioder
  • Mulighed for at bruge tekst, stemme og billeder i samtalessøgning
  • Mulighed for at generere og redigere AI-billeder
  • Mulighed for at bruge plugins
  • Internetforbindelse – at du kan søge med AI (både i gratis og betalt version)

 

Begrænsninger af gratis version

Den gratis version har dog nogle begrænsninger:

 

  • Begrænsede antal Chats pr dag. Det skifter konstant i antal, også efter hvilken region du er i.
  • Lavere prioritet sammenlignet med betalende brugere i spidsbelastningsperioder, hvilket resulterer i langsommere svar tider.
  • Den er ikke GDPR compliant
  • Du kan ikke søge i dit Onedrive/ Sharepoint og udnytte de muligheder der findes der
  • Den fungerer kun online, den gratis version af Copilot er ikke tilgængelige i Office programmer som Word, Outlook, PowerPoint mv.

 

Betalt version: Copilot Pro

Copilot Pro er designet til individuelle brugere og tilbyder flere avancerede funktioner:

 

  • Hurtigere ydeevne og prioriteret adgang til GPT-4, GPT-4 Turbo og GPT-4o i spidsbelastningsperioder
  • Copilot tilgængelighed i centrale Microsoft 365-apps (abonnement krævet) og web-apps (Microsoft-konto krævet)
  • Hurtigere AI-billedgenerering med 100 boosts (100 billeder) pr. dag ved hjælp af Designer (ændrer sig konstant, men du får flere som betalt bruger)

 

Anvendelsesområder i dagligdagen

Gratis version

Den gratis version af Microsoft Copilot er fin, når det handler om at søge svar på nettet. Ligesom den fungerer fint til bl.a.:

 

  • Opsummering af kortere tekster
  • Søgning på nettet med AI
  • Simpel sparring

 

Som privat person er den gratis version en god løsning, og kan være en god vej ind, når det handler om at teste AI & Copilot af. Der er dog også nogle begrænsninger især som virksomhed, som vi kommer ind på senere i artiklen.

 

Betalt version (Copilot Pro)

Den største forskel er, at du får adgang til Copilot i dine Office365 apps, samt dine filer i Onedrive og Sharepoint. Det gør det bl.a. nemt at gøre følgende:

Skærmbillede af den betalte Copilot version - hvor der er en cirkel omkring, hvor du kan skifte, så Copilot kan søge i dine filer. Derudover står der med tekst: "Mulighed for at skifte til work/arbejde så du kan søge i dine filer, emails, kalender mv.".

  • Lave mere avancere analyser i Excel
  • Søge i filer, kalender, mails, mv.
  • Lave præsentationer i PowerPoint på baggrund af Worddokumenter
  • Optage og transskribere møder i Teams

 

Derudover er datasikkerhed også relevant at nævne. Når vi snakker den betalte version. Her kan du uploade fortrolige dokumenter, GDPR mv. bliver overholdt og du risikerer ikke andre får adgang til dine chats. I den gratis version, er dette ikke tilfældet, da modellen i realiteten kan blive trænet på de chats du har foretaget dig.

 

Hvilken version skal du vælge?

Valget mellem den gratis og betalte version af Microsoft Copilot afhænger af dine specifikke behov og anvendelsesområder.

 

Du bør vælge den gratis version, hvis:

  1. Du ikke har behov for Copilot i Office365 programmer
  2. Du har ChatGPT plus og ikke arbejder med data, der er personligt fortrolige eller forretningskritiske

 

Du bør vælge Copilot Pro, hvis:

  1. Du bruger Microsoft 365
  2. Arbejder med data der skal leve op til GDPR

 

Konklusion

Der er langt større forskel på den betalte og gratis version af Copilot end der er forskel på den gratis og betalte version af ChatGPT.

 

Den gratis version af Copilot er rigtig fin, hvis du bruger den til at søge svar, til at spare mv. Du har dog ikke adgang til Copilot i de forskellige apps, til dine filer og den er ikke GDPR compliant. Så spørgsmålet jeg mener du skal stille dig selv er, ”Hvor mange timer arbejder du i Office365 om ugen?” Arbejder du mere end 2-3 timer i office om ugen, vil jeg sige det er en no brainer at bruge de ca. 2.500 DKK pr. år. Hvis det udelukkende er emails du sidder med vil besparelsen være mindre, men arbejder du i andre apps eller holder møder i Teams, så er det hurtigt tjent hjem.

 

Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at hvis du holder bare 1 møde pr. måned, hvor der tages noter, og der efterfølgende sendes mails mv. så er det alle pengene værd, at Teams kan transkribere lave to does mv.

 

Jeg håber det har gjort dit valg nemmere. Hvis du ønsker at udnytte de mange muligheder, som den betalte version af Copilot tilbyder, så udbyder vi kurser i Copilot, som du kan læse mere om her.

 

© ChatGPTkursus.dk 2024